Så kan der gives refusion for sporbarhedsudgifter.

Der kan nu anmodes om refusion af udgifter til indkøb af sporbarheds udstyr, som er omfattet af tilskudsreglerne. Refusionsmidlerne er bevilget i puljer til fiskeriets organisationer. Der ydes op til 90 % støtte til de tilskudsberettigede udgifter til alle virksomhedstyper i sporbarhedskæden.

Blanketten til anmodning af refusion og den officielle vejledning kan hentes her http://naturerhverv.fvm.dk/sporbarhed.aspx?ID=50713. Fiskere kan dog med fordel få den direkte fra deres udstyrsleverandør som kan udfylde blanketten med de nødvendige oplysninger om udstyret, således at fiskeren blot behøver at påføre sine egne data og underskrive den.

Anmodningerne sendes til Aquamind, som foretager en første kvalitetskontrol og grupperer dem i refusionspuljer. Herefter videresendes de kvartalsvis til NaturErhvervstyrelsen, som efter godkendelse i EU-kommissionen foretager udbetaling til ansøgers NEM-konto.

Hvad kan fiskerne få refusion til.

Alle fiskere som i 2012 har haft udgifter til sporbarhedsudstyr bør anmode om at få disse udgifter refunderet snarest. Fiskerne kan få refunderet op til 90 % af udgifterne til godkendt sporbarhedsudstyr, afhængig af hvor langt bevillingen rækker. Der vil ligeledes være mulighed for at få refunderet udgifter afholdt i 2013(både de som er afholdt nu og de som afholdes senere på året).

Refusionsanmodningen kan fås hos leverandøren. Den er udfyldt således, at du blot skal udfylde dine egne data (navn, fartøjsnr. CVR nr etc) og medsende en bekræftet kopi af fakturaen og en kopi af betalingen bekræftet af din bank.

I praksis er der fire forskellige løsninger, som er relevante for fiskerne at anvende og søge tilskud til:

Integrerede vejesystemer.

Her er tale om søpakningsudstyr. Softwaren i disse systemer er sådan, at de sporbarhedsdata, der er behov for, automatisk sendes til SIF (Sporbarhed i Fiskeriet), hvor køberen så kan hente data.

Man skal være opmærksom på, at vægten skal være  godkendt til formålet.

VDEC

VDEC er en nem måde at indberette sporbarhedsdata på. VDEC er et lille program som sidder på samme pc som e-logbogen. I stedet for at taste ind i e-logbogen taster du ind i VDEC . Data går så både til e-logbogen og til SIF. Programmet kan desuden en masse andre ting. VDEC koster 6000 kr. Programmet (incl. to års vedligehold)vil således koste fiskeren 600 kr efter refusion af 90 % af købsprisen.

Opdatering af software på ”gamle” vægtsystemer.

En del fartøjer har vægtsystemer som fungerer fint; men som ikke har opdateret software. I nogen tilfælde kan leverandøren foretage en ajourføring af dette software. Udgifter hertil kan også delvis refunderes.

Vægte til mindre landingspladser

For mindre fartøjer som lander deres fisk på mindre landingspladser er der krav om, at fisken skal vejes straks ved landing på en autoriseret vægt. Der kan også opnås delvis refusion til at indkøbe en autoriseret vægt.

Sådan gør du for at få refusion for dine udgifter.

  1. Du skal udfylde og indsende en refusionsanmodning. Det skal gøres på en speciel blanket. Det nemmeste vil være at få den fra leverandøren, som kan påføre oplysningerne om dit udstyr. Tilbage vil kun være dine egne oplysninger, som du skal påføre. Du skal medsende fakturaen eller en bekræftet kopi af fakturaen (du kan selv skrive, at det er en korrekt kopi og sætte underskrift og stempel på) samt dokumentation for betaling (f.eks. udskrift fra din netbank), som er bekræftet af din bank ved stempel og underskrift.
  1. Anmodningen om refusion sendes til Aquamind PR BREV sammen med en kopi af betalingen og fakturaen eller den bekræftede fakturakopi. Oplysningerne skal videregives både digitalt og på papir til EU Kommissionen. Derfor skal vi have dem med brev. Kan du samtidig sende oplysningerne digitalt til hga@aquamind.dk er det en fordel, og det giver jo en bedre sikkerhed for, at ansøgningen når frem. Det er dog ikke et krav.

Adressen er:

Aquamind A/S

Købmagergade 67,4 th

1150 København K

  1. Frister.

Aquamind indsendes ansøgninger til NaturerhvervStyrelsen kvartalsvis. Der er i første omgang aftalt følgende frister:

  • 15 August
  • 15 November
  • 15 januar 2014

De ansøgninger som er fremme senest på de nævnte dage kommer med i den runde. Anmodninger, som vedrører udgifter i 2012, kan ikke imødekommes hvis de ikke er fremme senest d 15. august 2013 men det henstilles, at de så vidt muligt fremsendes til den første runde.

Det vil først senere være muligt at oplyse, hvornår NaturErhvervstyrelsen udbetaler tilskuddene.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar